For at kunne benytte faciliteterne – pister, lifter og service samt sikkerhed i skiløb – skal du være i besiddelse af et liftkort. Liftkortene udstedes af liftselskabet DSR i samarbejde med de stedlige serviceorganisationer, sikkerhedsberedskabet og offentlig myndighed.

2013-05-25_003632LIFTKORT

Gyldighedsperiode

Liftkortet udstedes til 6 dage eller mere og er gældende til det samlede skiområde (Frankrig og Italien).

Identifikation

Kortet udstedes uden billede så længe det gælder under 14 dage. Herefter skal der billede på.

Alle liftkortene er fremstillet i genbrugsmateriale og indeholder en kode for det specifikke kort. Koden aflæses i et automatisk system ved indgangen til liften og hvert kort er udstyret med at kodenummer, der betyder, at man til enhver tid kan se, hvor og hvornår kortet er benyttet sidst.

Derfor kan det af flere årsager være en fordel, at man fejlagtigt ikke bytter kort i løbet af en skiferie, men beholder det samme kort og noterer det entydige ID-nummer, der fremgår af kortet, hvilket giver flere fordele:

  • Taber du kortet og har løbenummeret, kan du for et mindre beløb få et nyt kort udstedt på liftkortkontoret for den resterende periode. – Det tabte kort blokeres og kan ikke længere benyttes i liftsystemet.
  • Bliver du væk i terrænet grundet skade eller anden årsag, kan liftselskabet aflæse, hvor du sidst er steget på en lift, og dermed hurtigt finde frem til det område, hvor du formentlig befinder dig.
  • ID-nummeret finder du på bagsiden af kortet nederst (langt nummer), noter nummeret korrekt eller tag et billede af kortsiden med din telefon.

Ret & Pligt

Kortet er strengt personligt og må ikke overdrages til 3.mand. bliver kortet væk, bør du meddele dette til liftkortkontoret, hvis du ønsker et nyt kort for den resterende periode (løbenummer og personlig indentifikation medbringes). Du afkræves et mindre beløb for det nye kort.

  • Manglende respekt på pisten eller uacceptabel adfærd, grov årsag til ulykke o.l. kan medføre, at dit kort bliver inddraget.
  • I grove tilfælde kan episoden meldes til de stedlige myndigheder, politi o.l. af hensyn til modparten.
  • Fuldskab på pisten accepteres ikke og kan medføre konfiskation af liftkortet og bortvisning fra benyttelse af lift & pist for en given periode.

Det forventes, at du både kender og overholde de 10 internationale pisteregler, når du begiver dig på alpint skiløb.

SIKKERHED PÅ PISTEN

Det Internationale Skiforbund’s (FIS) har 10 regler for opførsel på pisten, som er gældende i alle skiområder i verden. – Overhold du disse, hjælper til med at gøre det mere sikkert at tage på ski og mindske risikoen for skiskader.

  1. Vis hensyn
    Du er ansvarlig for din egen og andres sikkerhed når du star på ski. Vær opmærksom på andre omkring dig, udvis hensyn til andre og kør ikke over evne så du bliver til fare for dig selv og andre omkring dig.
  1. Kontrol
    Udvis kontrol over dit eget skiløb, hvor du vil køre hen og hvor hurtigt du vil køre. Husk ligesom i trafikken skal du tage hensyn til vejr, terrænet, sne og trafik på pisten. Sæt farten efter forholdene.
  1. Vælg din rute
    Vælg en passende rute, så du ikke er til fare, for dem der køre foran dig.
  1. Overhaling
    Du må til enhver tid overhale, MEN kun på en sådan måde, at den skiløber du overhaler har plads til både at svinge og standse.
  1. Når du starter
    Før du starter skal du orientere dig oppe og nede af pisten, så du ikke er i fare.
  1. Når du stopper
    Undgå at stoppe ved blinde vinkler eller steder hvor pisten er snæver eller vanskelig at overskue. Det bedste er altid at stoppe i siden af pisten og nedenfor de, der allerede står der.
  1. Gå på pisten
    Hvis du skal gå op eller ned af pisten skal det altid være ude ved siden.
  1. Skilte
    Som skiløber skal du respektere de opsatte advarsels – og forbudsskilte. Der er en grund til at de er der!
  1. Hjælp
    Du er forpligtet til at hjælpe andre ved uheld.
  1. Uheld
    Hvis du bliver vidne til en ulykke, har du pligt til at afgive vidneforklaring og oplyse din identitet.

Disse regler er gældende på de fleste destinationer. Det er en god idé at have styr på pistereglerne inden man tager på skiferie.

Du bør antage den holdning, at brug af skihjelm er obligatorisk!